Grønland

Mâliâraq Vebæk: ”Historien om Katrine”

Høst & Søn 1982. 112 Sider.

Handlingen

Bogens fortæller Louise er en dansk gift grønlandsk kvinde, der en dag i bussen møder en anden herboende grønlandsk kvinde Katrine. Louise sætter sig ved siden af Katrine i håb om at få en sludder på grønlandsk. Imidlertid er Katrine meget formel og virker depressiv, derfor giver Louise hende sin adresse og telefon nummer og opfordrer hende til at besøge sig snarest muligt.

Der går 2 år inden en sønderknust Katrine dukker op hos Louise. Hun fortæller nu sin historie, men Louise, der er meget træt, falder i søvn under historien. Da hun vågner, er Kathrine væk og Louise ved ikke rigtigt, om det hun husker af historien er en ond drøm eller virkelig.

Læseren ved det heller ikke men nu oprulles Katrines historie i al sin gru. Det er en kompleks historie med mange jokere, som det er op til læseren selv at bedømme om Katrine kunne have handlet anderledes eller om hun var et offer for situationer hun ikke kunne gennemskue.

Bogens tema fokuserer på skævheder i mødet mellem kønnene og mødet mellem grønlandsk og dansk.

Katrine forelsker sig i den danske håndværker, Erik, som arbejder i Grønland. Da Erik rejser tilbage til Danmark, følger Katrine efter ham, fordi hun tror de skal giftes. Imidlertid er Erik gift i forvejen men lover Katrine, at han snart skal skilles. Katrine flytter sammen med Erik der bor hos sin mor. Forholdet mellem moren og Katrine er ikke ligefrem hjertevarmt og endelig får Erik og Katrine deres egen lejlighed. De får en datter sammen, som de begge holder meget af. Imidlertid er Erik temmelig fordrukken og Katrine lærer hurtigt at følge trop.

Katrine lærer andre grønlændere at kende der bor i Danmark, og flere af dem er også godt fordrukne. Erik får et sommerjob i Grønland og medens han er væk, hanker Katrine gevaldigt op i sig selv. Hun lægger drukken på hylden og gør en dyd ud af at holde hjemmet pænt og se efter deres datter.

En dag erfarer Kathrine, at Erik har en kæreste i Grønland, det tager fuldstændig pusten fra hende.

Katrine begynder at drikke igen og forsømmer datteren, ligesom hun nu selv får en elsker. Da Erik kommer hjem, bliver han både rasende og forvirret. Det bliver til en del druk og familie sammenstød. De enes om at få det til at glide, men det går ikke i det lange løb.

Erik vil skilles og han vil have forældre rettigheden over datteren. Katrine smider han ud af lejligheden og hun bor her og der hos venner og bekendte. Hun lever kun for at genforenes med sin datter, men langsomt glider hun ud i hårdt druk. Myndighederne interesserer sig for hende og hun advares om, at hun kan miste forældremyndigheden over sin datter. Hvilket også sker kort efter skilsmissen. Katrine har svært ved at forstå de danske juridiske regler men også den mentalitet de repræsenterer. Hendes dansk er meget godt, men ikke godt nok til at gennemskue sin egen situation i dansk sammenhæng.

Den dag, hvor hun dukker op hos Louise, er hun sønderknust over tabet af datteren. I begyndelsen havde hun samkvemsret men mister den på grund af druk og en satans masse misforståelser mellem dansk og grønlandsk mentalitet og kultur.

Louise bebrejder sig selv, at hun faldt i søvn, da der var allermest brug for hende og hun bruger meget tid på at finde Katrine igen men forgæves.

En dag erfarer hun, at en grønlandsk kvinde var sprunget i Nyhavn knugende en lille pige ind til sig. Det var Katrine der druknede, men datteren blev reddet.

Louise går med til begravelsen og får på denne måde de sidste sørgelige historier om Katrines liv og død.

Selvom Kathrine i Danmark føler sig afmægtig overfor en hurtig voksende kulturel hurdle, er hun ikke komplet hjælpeløs. Faktisk stoler hun på sit eget værd og forstår at svare igen. Et godt eksempel er der, hvor hun er blevet smidt ud af sit værelse og værten råber efter hende, at han aldrig igen vil have en grønlandsk lejer og tilføjer: ”Puha hvor det stinker, når de koger mad! Ikke engang hundene ville kunne spise det”. Hertil råber Katrine tilbage: ”Hvorfor skulle vi grønlændere ikke opføre os som dyr, når I danske alligevel behandler os som dyr?” Katrines vrede og frustration vendes udad modsat personerne i meget nyere grønlandsk litteratur. Hun er ikke noget passivt offer, hun svarer igen på tiltale, f.eks. da Erik beskylder hende for druk skriger hun til ham:

” Det er dig der har lært mig at drikke. ..Du drikker meget mere end mig, så det skal du ikke skælde mig ud for”.

Som modstykke til Kathrine er Louise der også er dansk gift, velfungerende har arbejde og forsømmer ikke sine børn. I bogen omtales flere sådanne grønlandsk danske par, hvor det hele løber rundt på den rigtige måde. Imidlertid fortælles der også om mange sådanne par, hvor det ikke funker.

Romanen er skrevet sideløbende med den begyndende kvindebevægelse som Mâliâraq oplevede tæt på i København. Romanen har da også et vigtig feministisk indhold: Hovedpersonerne er kvinder med aktive og komplekse roller.

Mâliâraq fik øjnene op for, at grønlandske kvinder ofte er dobbelt undertrykte som kvinder og som grønlændere. Mødet med sådanne grønlandske kvindeskæbner i Danmark inspirerede hende til bogen "Bussimi naapinneq", som på dansk blev til denne ”Historien om Katrine”. Den bog er den dag i dag fast pensum i den grønlandske folkeskole. Skriver Inge Kleivan i sin analyse af Mâliâraq Vebæks forfatterskab:

http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1997-3-Artikel01.pdf