Indokina

Jean Hougron: ”Barbar Landet”

Fik lige læst ”Barbar Landet” af den franske forfatter Jean Hougron, (1923-2001). Han tilbragte 4 år i Indokina og bogen foregår under den fransk-indokinesiske krig (1946 – 1954). ”Barbar Landet” er en afsluttet historie i en serie på 6 bøger som under et hedder ”Den Indokinesiske Nat”.   

Hovedpersonens (Philippe Couvray) far myrdes på en af de første sider og mordet opklares først på en af bogens sidste sider. Det er dog ikke på grund af nogen mordgåde, man skal læse denne bog, men på grund af miljøskildringerne af et koloni herredømme i vild opløsning og hvad denne politiske tilstand gør ved visse mennesker. Forfatteren har også et godt greb om naturskildringerne og da handlingen udspilles under regntiden får læseren et godt indtryk af livet under tropisk regn. Philippe Couvray bliver arving til sin fars kolonivælde med tusinder af undersåtter der arbejder i hans miner og plantager. Imidlertid ser Philippe ikke noget godt i denne arv, som han ved ikke har lang tid for sig, idet oprørshæren nærmer sig hans besiddelser. Han er en underlig vag person denne Philippe og det varer længe, inden han træder i karakter overfor de mange grupperinger der kæmper om herredømmet ikke mindst det økonomiske. 

Koloni romaner fra denne del af verden har deres arketyper og stereotyper og ”Barbar Landet” reproducerer flere af dem, f.eks. den opiums afhængige hvide mand der er gået i hundene, men som gennemskuer hvad andre ikke fatter. Stereotyperne omkring landets oprindelige befolkninger er knapt så markante som i anden lignende litteratur. Det skyldes måske, at Jean Hougron mener, at franskmændenes tilstedeværelse i Indokina ikke er til befolkningens bedste. Jean Hougron er blevet sammenlignet med Joseph Conrad og for så vidt som Conrad skrev om eneren og forsøgte at udforske menneskesjælen, så kan der være noget om snakken. Jeg har læst andre romaner fra dette område af verden f.eks. Graham Greene ”Den Stilfærdige Amerikaner” (The Quiet American) som jeg tilmed har læst flere gange og håber at komme til at læse igen! Graham Greens roman begynder der hvor Jean Hougrons slutter, nemlig da franskmændende slutter deres kolonikrig og USA tager over med en hidtil ukendt og uhørt brutalitet. Jeg har heldigvis også læst den vietnamesiske forfatter Bao Ninhs roman ”Krigens sorg”, der foregår under krigen efter USA's overtagelse af Frankrigs rolle.  Ninh er en fremragende forfatter men jeg genlæser sikkert ikke ”Krigens sorg”. Bogens handling udspiller sig bl.a. omkring en kærligheds historie der er så kompleks og ender så grumt, at jeg ikke har mod på at læse den igen.

Men tilbage til Jean Hougron, måske er han ingen stor forfatter men han er en god forfatter og jeg skal helt sikkert læse mere af ham.