12 Stole af Ilja Ilf og Jevgenij Petrov 

Det første år ti af sovjetlitteraturen var karakteriseret ved en udbredt humorisme og samfunds satire, således hos forfatterne: Pantelejmon Romanov (1884-1938) Mikhail Bulgakov (1891-1940) Mikhail Zoshchenko (1894- 1958) Leonid Leonov (1899-1994) Ilja Ilf (1897-1937) og Jevgenij Petrov (1903-1942. Tydeligvis slår arven efter Gogol, russisk litteraturs store humorist, igennem i disse år.

I den danske udgave af "12 Stole" fra 1945 bibeholdt man den oprindelige russiske forside 

NEP mændene

Satiren i ”12 Stole” gældt de kapitalistiske tendensers sidste farceagtige krampetrækninger i slutningen af NEP perioden.

 Sovjetunionens nye økonomiske politik kaldet NEP blev indført i tyverne og det indebar at private kapitalister fik et vist spillerum. Man kan sige at den økonomiske politik på nogle områder lignede den hedengangne skandinaviske velfærdsstats med dens blanding af privat kapitalisme og statsligt ejerskab samt regulering af markedskræfterne. NEP gav grobund for spekulanter der misbrugte systemet og denne gruppe af hensynsløse asociale personer, kaldet NEP mændene, var det satiren drev sin spot med.

Romanen ”12 Stole” udspiller sig netop i slutningen af tyverne, hvor NEP politikken blomstrede side om side med bestræbelserne på at opbygge det socialistiske samfund. Dette modsigelsesfylde scenarie fremkaldte af sig selv mange pudseløjerlige situationer og dette havde forfatterparret Ilja Ilf og Jevgenij Petrov et særdeles skarpt blik for. Bogens hovedpersoner er karikaturer på NEP mænd. Imidlertid fremstå hovedpersonen Ostap Bender i et forsonende lys.

Handlingen    

Midt under opbyggelsen af det socialistiske Sovjetunionen er en nuværende præst Fjodor Vostrikov, en forhenværende adelsmarskal Hippolit Matvejevitsj samt lykkeridderen og plattenslageren Ostap Bender, besatte af tanken om personlig rigdom. Alle jager de en skjult skat Hippolit Matvejevitsj svigermor angivelig har gemt i en gammel stol. Skatten er gemt i en af 12 stole, men hvilken. Stolene kommer på aktion og skattejægerne forfølger stolene og deres nye ejere. Det giver anledning til mange pudsigheder og læseren tages med på en tour de force gennem datidens sovjetiske samfund og på en rejse ad de store floder gennem dette kolossale land. Vi møder provinsboerne såvel som storbyens mennesker og alle deres menneskelige svagheder udstilles nådesløst gennem humor og satire. Ilja Ilf og Jevgenij Petrov er ikke kyniske deres samfundskritik opleves mere som en kærlig afsløring af de skjulte svagheder og forfængeligheder vi alle har.

Med hovedpersonen Ostap Bender skabte forfatterparret den mest elskede person i sovjetlitteraturen. Ostap Bender hvis fulde navn lyder: Ostap- Sulejman-Berta-Maria Bender er omstrejferen og dagdriveren der ejer den hele verden uden at have en rød reje på lommen. Asocial som han er, har han ingen problemer med at hævde at han er led og ked af at opbygge socialismen. Udsagnet er netop morsomt fordi læseren for længst har regnet ud at Bender aldrig har haft hænderne op af lommen. På sin egen fandenivoldske måde, indtager han livet i store mundfulde også når situationen ikke indbyder ham. Han svindler, stjæler, bedrager, smigre og narre alle og enhver for at få sin bid af kagen og tingene lykkedes som regel for ham. Ved hjælp af charme erobre han alles hjerter og ingen bemærker at han nådesløs parodien omverden. Han er indbegrebet af den sovjetiske (og samtidig antisovjetiske) karakter. Ostap Bender er bondefangeren men den intelligente og livsglæde af slagsen. I Rusland taler man om den særlige Bender optimisme, en optimisme der overvinder enhver modgang og vender den til optimistisk medgang. Bender parodierer ved flere lejligheder tidens politiske agitator, ligesom hans tilhører er en parodi på de let forførte masser. Det sker gerne når Bender er i pengenød at han udfolder sit agitatoriske talent f.eks. da han stifter Sværdets og Plovens Liga for et sammenrend af reaktionære borger med kontrarevolutionære tilbøjeligheder eller da han i den lille flække Vasjuki plædere for en interplanetarisk skakkongres. Begge steder udplyndre han sine godtroende tilhører. Romanens setup er imidlertid altid gennemskuelig sådan at læseren immervæk sidder tilbage med et mundret og kritisk indblik i denne verdens dårskaber.

Når Ostap Bender blev så populær i det tidligere Sovjetunionen og stædig er det i det nuværende Rusland skyldes det ikke mindst at han er situationen og nuets mester. Ostap Bender kan kunsten at leve i nuet. I virkeligheden er det ikke skatten han jager. Skatten er bare anledningen der kaster ham ud i en masse situationer hvor han udlever sine mangesidet evner og spejler sig i omverden anerkendelse. Gennem ham bliver læseren en del klogere på tilværelsens ulidelige kompleksitet og på sig selv. Ikke skatten men selve skattejagten, er det der tæller for Bender. Han kan lignes med den enlige cowboy der dukker op af intet og forsvinder på samme måde på bogens sidste side, hvor han har spillet sin rolle færdig. Ostap Bender er endda mere indtagende end den klassiske western genres helt. Han er antihelten og modsat den ensomme rytter knytter han venskab med andre f.eks. Hippolit Matvejevitsj som han fra først af bare vil udnytte, men som han så han af vejen finder sympati for. Modsat den amerikanske cowboy er han en vittig og udadvendt person, let til latter og ikke uden selvironi.

12 Stole hører til en af de mest velskrævet og medrivende bøger ikke kun i russisk litteratur men i verdenslitteraturen som sådan. Romanen er blevet filmatiseret 3. gange i Sovjetunionen og Rusland i 1971, 1976 og i 2004. I flere russiske byer findes der statuer af Benter og nogle steder også af hans medsammensvorne Hippolit Matvejevitsj f.eks. i St. Petersborg, Elista (Kalmykien), Odessa, Pjatigorsk (Kaukasus), Zhmerinka, Kharkov (Ukraine), Krasnodar og mange andre steder.       er kan du indtaste tekst eller indsætte billeder eller tabeller, hvis det er nødvendigt.

Mindesmærke for Ostap Bender på Italijaskaja Gaden 2. (Итальянская ул., 2) i St. Petersborg. Bender den store gavtyv, kan berige alle. Man skal bare snyde hans næse, eller sætte sig i stolen med diamanterne. Her prøver Nikolaj lykken medens min kone Miriam og jeg ser til