Krigsflyver Af Antoine de Saint-Exupéry

Selvbiografisk roman, der foregår i slutningen af 1940, hvor Frankrig er gået ind i krigen med Tyskland. Antoine de Saint-Exupéry deltog i krigen som pilot i de franske styrker. Og handlingen udspiller sig midt i krigens håbløshed og gru. Forfatterens eskadrille har til opgave at flyve lavt hen over fjendtlige områder og fotografere fjendens stillinger. Flyene blev under disse missioner forfulgt af fjendtlige jagerfly og beskudt med artilleri nede fra jorden. Vi er med forfatteren samt skytten og fotografen på en sådan farefuld flyvning. Det er en krig som er tabt, men som alligevel ruller videre i en slags meningsløshedens rutine. Flyverne er ikke bange for døden, men de spørger sig selv ”hvad dør jeg for”?

Ligesom i Antoine de Saint-Exupérys andre bøger er handlingen iblandet essay lignende betragtninger samt dybdeborende eksistentielle spørgsmål. Han spørger ind til de livserfaringer han gør sig undervejs i fortællingen. Det er ikke blot flyvernes skæbne han fremstiller men Frankrigs som sådan, landet og dets befolkning. Han har en særlig kærlighed til bondegården og dens personer, for ham er det nationens rygrad. Dernæst kommer landsbyen og flere landsbyer samt storbyen og alt det der knytter alle disse mennesker sammen. Et stort afsnit skildrer folkemasserne, der er skræmt af de fremrykkende tyske tropper, i millionvis flygter ud på landevejene uden mål og med. Kaos hersker overalt, mange omkommer på grund af panikken og de selv samme tyskere man flygter fra overhaler i flere tilfælde de flygtende uden at ænse dem. Det sker også, at tyske patruljer nedskyder de flygtende, eller giver dem mad og vand – alt forekommer tilfældigt og planløst.

Overflyvningerne af fjendens linjer er fuldstændig betydningsløse for krigens udfald, men ikke desto mindre udføres de med største militærisk præcision. Hjemkommet efter en sådan tur spørger forfatteren sig selv om værdien af dette farefulde togt, ligesom han konfronterer sig selv med de tanker af håbløshed han gjorde sig under turen. På disse sidste sider af bogen opridser Antoine de Saint-Exupéry en humanisme antagelse; der for ham berettiger en slags anerkendelse af det absurde i tilværelsen. Han holder på, at mennesket må og skal være målet for vores livsudfoldelser – igen vender han tilbage til det enkle liv på bondegården. Han opdager, at netop denne enkle menneskelige situation – livet på gården, det er det han er parat til at dø for i denne krig. På den anden side er det hele slet ikke så enkelt endda og Antoine de Saint-Exupéry ville ikke være sig selv, hvis ikke hans syner og tanker rakte meget længere ud. Ved hjemkomsten spiser han til aftensmad på en bondegård, en lille pige der sad ved bordet, smiler til ham og dermed er der skabt et slægtskab mellem dem:

” Hendes smil blev i mine øjne forklaret, bag det så jeg hele landsbyen, bag landsbyen hele mit land. Bag mit land alle andre lande. Thi jeg tilhører en Kultur, der har valgt mennesket som hovedhjørnesten.” Lidt længere fremme forklarer han yderligt denne sin mangetydige og på samme tid håndgribelige humanisme:

” Derfor ville jeg bekæmpe hvert den, der vil forsøge at indføre en særlig skik over  andre skikke, et særligt folk over andre folk, en særlig race over andre racer, en særlig tanke over andre tanker.”   

Bogen blev udgivet under krigen og det hører med til historien, at Saint-Exupérys fly blev skudt ned under en rekognosceringsflyvning i juli 1944, hvorved forfatteren blev dræbt.