Det Gamle Apotek af Sophus Schandorph

Gyldendalske Boghandlers Forlag 1903 - 345 sider

Størstedelen af bogens personer er sammensatte og kan pludselig mere eller mindre udvise personlighedstræk der overrasker læseren. Imidlertid er der også nogle af personerne der er helstøbte og absolut forudsigelige, som de personer læseren har lært at kende. Det gælder f.eks. den gamle apoteker kancelliråd Pramman. Han kender sine svagheder og styrker. Han hviler så tilpas meget i sig selv at han er i stand til at kokettere med sig selv og bevidst udstille forskellige sider af sin person. To af bogens mange personer skiller sig ud gennem det, at de rent faktisk forandrer sig gennem handlingen, således at de på ingen måde er de samme personer ved bogens slutning som ved dens begyndelse. Det drejer sig om Prammans sønnedatter Fanny og farmaceuten Fredrik Vismann. Sidst nævnte kom fra en ludfattig baggrund, og at han var blevet til noget, skyldes apoteker Prammans godhed. Fanny møder vi først som en sorgløs ung pige som alt drejer sig om i det gamle apotek.  

Bogen med det fine jugend design

De nye tiders talspersoner spøger flere steder i romanen, nogle omtales ved navn og andre antydes blot. På romanens tid har alle ”dannede” læsere vidst, hvem forfatteren har hentydet til. Først og fremmest brødrene Edvard Brandes og Georg Brandes samt Søren Kirkegaard, men også biskop H. Martensen og hans bog „Socialisme og Kristendom", der endda havde gjort et mindre indtryk på den unge pastor Brinckmann, der giftede sig med Fanny.  Apotekerens mening om den nye tids mænd er dog den, at de ”forrykker hovederne på yngre og umodne mennesker”. I det hele taget repræsenterer apotekeren og dermed hele den verden, der drejer sig om det gamle apotek, det bedsteborgerlige, den solide og urokkelige konservatisme. Og det selvom kancelliråd Pramman opfatter sig selv som liberal.

Spændingerne mellem frisind og konservatisme mellem borgerlig individualisme og oprigtig selvforglemmelse er langt hen ad vejen romanens omdrejningspunkt. Vi møder også de mindre privilegerede samfundsklasser i skikkelse af forarmede bønder og fabriksarbejdere – samt i farmaceuten Fredrik Vismann. Gennem disse sociale sammenstød går det op for Fanny, at hun lever et privilegeret og meningsløst liv. Hun kan ikke rigtig håndtere denne erkendelse. Der skal en katastrofe til, før hun kan bryde dette livsmønster.

Katastrofen som samling og symbol  

Katastrofen kom i form af den røde hane der galer over det gamle apotek. Apoteket står ikke til at redde men som i et mægtigt crescendo samler forfatteren alle bogens temaer og personer og sætter dem stævne omkring branden i det gamle apotek. Her viser personerne deres bedste og værste sider og nogle kommer ud af situationen som forvandlede.

Til sidst er der bare at sige, at Fanny og Fredrik Vismann endelig nærmer sig hinanden, men det er ikke problemfrit. Vismann, der har arbejdet sig op fra ingenting til den person, der redder apoteker Prammans formue og selv ser sig i stand til at købe den nedbrændte apoteker gård, falder ikke helt i Fannys smag. Han er blevet en kloning af alt det hun foragter ved sig selv og sit liv. Hun har åbnet et asyl og skole for de fattige i hendes afdøde mands sogn. Det skal fra nu være hendes livsopgave at få det bedste ud af de muligheder det byder. Vismann erkender, at hun har ret i, at han bare er blevet en kopi af den samme borgerlighed som engang holdt hans egen familie nede. Fanny foreslår, at de holder kontakten og så efter 5 års forløb ser hinanden an – Vismann skal lige sunde sig men samme aften han får denne besked tager han på en munter måde ideen til sig.

Fantasi og virkelighed

Sophus Schandorph voksede op i Ringsted og hans bøger refererer ofte til lokale steder i denne by. Imidlertid tror jeg, at ”Det gamle apotek” på mange måder er inspireret af ”Det gamle Apotek” i Helsingør, hvor hans mor stammede fra.

Beskrivelsen af apoteket i begyndelsen af romanen svarer næsten præcis med den historiske bygning i Helsingør, med nogle få afvigelser. Det gælder f.eks. Jernankrene i muren på apoteket i romanen med årstallet 1616, i virkelighedens bygning viser de årstallet 1642.

Det gamle apotek i Nørregade i Ringsted passer på ingen måde med beskrivelsen af apoteker bygningen i Schandorphs roman.

På den anden side er bogen jo en roman og apoteket ligeledes en fantasi og det gælder i særdeleshed apoteker gårdhaven, der i romanen rummer en lille sø.

Sophus Schandorph portrætterede af P.S. Krøyer