sideindhold

Verdenskunsten gør sin entré i Europa 27. august 1520


På Rådhuset i Bryssel så Albrecht Dürer (1471 – 1528) en udstilling med aztekisk kunst fra den nye verden. Åndeløs af beundring skriver han: ”Jeg så de sager, som er blevet overbragt kongen fra det nye land af guld, en sol, helt af guld og en måne, alt af sølv af samme størrelse, også to rum fulde af rustning fra dette folk. Alle slags vidunderlige våben, seletøj og pile, meget mærkelige klæder, senge og alle slags vidunderlige genstande til menneskelig brug. Disse ting var alle så dyrebare, at de er vurderet til 100.000 floriner. I alle mit livs dage har jeg intet set, der glædede mit hjerte så meget som disse ting, for jeg så blandt dem vidunderlige kunstværker, og jeg undrede mig over denne subtile kunst af mennesker fra fremmede lande. Jeg kan faktisk ikke udtrykke alt, hvad jeg tænkte der”.

Aztekisk kunst fra den nye verden

                                                                                              Aztekisk kunst fra den nye verden
                                           

Kunstgenstande fra ikke europæiske kulturer blev på den tid opfattet som sælsomme kuriositeter og blev udstillet som sådanne. At en kunstner som Albrecht Dürer straks genkendte det, han så, som kunstværker er noget af en sensation.

                                                                                                           Aztekist sol gud Tonatiuh

Imidlertid blev han ikke inspireret af de fremmede kunstgenstande, således at de påvirkede hans egen kunst. Der skulle gå adskillige århundreder før Europa var parat til at komme under direkte indflydelse af fremmede kunstværker.   

                                                                                          Selvportræt Albrecht Dürer (1471 – 1528)