De moderne primitive 3

eller imperiet i sin egen modsætning.
Singapore og det britisk kolonistyre (1819-1940)

Under kolonistyret immigrerede kinesisk arbejdskraft sammen med andre etniske befolkninger i massevis til Singapore. Således opstod en ny nationalitet, singaporeanerne, bestående af borgere, der identificerer sig selv som en nation med den suveræne ø-bystat Singapore. Singapore blev således et multikulturelt, multireligiøst og flersproget land. Singaporeanere af kinesisk, malaysisk, indisk og eurasisk afstamning har udgjort det store flertal af befolkningen siden det 19. århundrede. Områdets urbefolkning orang laut (havets folk) er der ikke mange tilbage af i dag. De udgør en minoritet i deres gamle landområde.

Singapores  urbefolkning orang laut (havets folk)

                                               Kineserne i Singapore.

I det følgende vil jeg koncentrere mig om singaporeanere med kinesisk baggrund. Nationsopbygningen tog hurtigt fat blandt indvandrerne der følte et særligt tilhørsforhold til deres nye geografiske lokalitet. Blandt disse nationsopbyggere var mange forfattere og kunstnere, der gennem deres kreativitet var afgørende for singaporeanernes identitets følelse.

Kineserne var underlagt den engelske koloniadministration, men var på samme tid selv nybygger kolonisatorer. En dobbelthed de kinesiske indvandrere måtte forholde sig til på forskellig vis. Landet, hvor deres nye hjemstavn lå, kaldte de på kinesisk for Nanyang – Sydhavet.  

En af tidens førende kunstner var Tchang Ju Chi (1904–1942). Efter at have afsluttet gymnasiet studerede han moderne vestlig maleri på Shanghai Academy of Fine Arts. Han gik senere på L'école des Beaux-Arts de Marseille i Frankrig og vendte hjem til Kina i 1927. Kort efter slog han sig ned i Singapore. Hans kunst var præget af en synkretistisk tilgang med baggrund i vestlig, kinesisk og malajisk kunstformer. Ligesom for mange andre kinesiske kunstnere var det ham magtpåliggende at inddrage inspiration fra den oprindelige malaysiske befolknings kulturer. Her støder vi på endnu en dobbelthed, for medens disse kinesiske indvandrere gradvis begyndte af opfatte sig selv som oprindelige folk

 (i modsætning til englænderne), så var de meget opmærksomme på, at der fandtes en ældre og mere oprindelig befolkning på stedet.

Tchang Ju Chi - selvportræt

I modsætning til de europæiske kunstnere der betegnedes som ”De moderne primitive” så var disse kunstnere selv en slags oprindelige folk, der søgte inspiration hos landets egne oprindelige folk og i den vestlige kultur, så vel som i deres egen kinesiske baggrund. På den anden side var det den moderne æstetik i vestlig forstand de ønskede at fremme. Man kan måske sige, at de gjorde moderniteten global og på samme tid med en lokal forankring.

Cheong Soo Pieng - kubistisk arbejde

Det var noget af en hybrid og det kom der meget spændende kunst ud af!

Cheong Soo Pieng (1917 – 1983) var en anden singaporeansk kunstner, der var en pioner og en drivkraft for udviklingen af modernismen i billedkunst i det tidlige 20. århundredes Singapore. På rejser i Sydøstasien malede han lokalbefolkningerne på en måde der minder meget om de europæiske maleres fascination af det eksotiske.  

Cheong Soo Pieng - Træskulptur tydelig inspirerede af de europæiske primitive (Nolde; Kirschner eller Gaugauin), kroppen har stor tyngde, som hos de afrikanske forbilleder, men med umiskendelige kinesiske ansigtstræk

Efterhånden kaldte man de kinesiske kunstarter fra Singapore for Nanyang kunst.

Chen Wen Hsi - Helte

Cheong Soo Pieng - Hvilepause

Lim Yew Kuan - Selvportræt 1928