De moderne primitive 2 og -
Modstillinger som kontekstuel begrebsliggøres. Eller bare historien om hvordan det hele begyndte.

Det etnografiske Museum

For en del år siden så min kone Miriam og jeg en spændende særudstilling på Musée du Quai Branly – Jacques Chirac i Paris.

Udstillingen fokuserede på forskellige objekters betydningsbærende metamorfoser, når objekterne blev præsenteret i vekslende og nye sammenhænge. Museet er et etnografisk museum og de udstillede objekter, var hvad man almindeligvis opfatter som etnografiske. Træskulpturer fra Afrika eller Stillehavet blev præsenteret sammen med europæisk finkultur f.eks. et maleri af Picasso eller Matisse. Andre konstellationer viste etnografiske objekter sammen med hverdagsting som tilfældige urtepotter (i vindueskarmen) eller ”oldemors fine blomstervase”. Fra at være slet og ret eksempler på genstande fra fremmede kulturer gennemgik de etnografiske genstande forskellige betydnings metamorfoser alt efter de forskellige sammenhænge de blev præsenteret i. Sidestillet med Picasso eller Matisse blev de f.eks. selv til kunstgenstande.

André Malraux æstetiske overvejelser

Den slags museums udstillinger var nye på det tidspunkt men princippet kan føres tilbage til André Malraux (1901 – 1976) forfatter og fransk kulturminister i 1959-69.

Malraux fokuserede en del på spørgsmål som, hvad der hændte med en genstands betydning, når den blev taget ud af sin kontekst og udstillet på et museum. Han koncentrerede meget af sin forskning om religiøse og etnografiske genstande og deres nye betydninger i forandrede omgivelser.

En tilfældig metamorfose

Det var en tilfældig modstilling af afrikansk kunst og forskellige flasker med alkohol der resulterede i den moderne primitive kunst frembrud. Dette genstandenes kulturmøde udmaler på fremragende måde, hvad både André Malraux og Musée du Quai Branly præciserede omkring det tværkulturelle perspektiv.

Kunstneren Maurice Vlaminck (1856 – 1958) var i året 1905 under et ophold i Argenteuil blevet tørstig og befandt sig derfor på et gæstgiveri, hvor han slukkede sin tørst. Medens han således står og fulder sig, får han øje på nogle afrikanske skulpturer der var udstillet blandt forskellige flasker med Pernod, anis og andet sprut, på en hylde op af væggen.

Vlaminck fortæller: ”Det var måske fordi jeg havde arbejdet 2 - 3 timer lige i solen? Eller var det den særlige sindstilstand, hvor i jeg befandt mig den dag? Eller det afhang af visse grublerier, som sædvanligvis optog mine tanker? Disse skulpturer ramte mig dybt. Jeg så i et glimt hvad de rummede af iboende muligheder. De afslører den afrikanske kunst for mig. Vi havde dog Derain (André Derain 1880 – 1954) og jeg gennemforskede museer på Trocadero i alle retninger gentagne gange. Vi kendte det til bunds. Vi havde betragtet alt med nysgerrighed. Men hverken Derain eller jeg havde nogensinde i de udstillede genstande set andet end hvad der var skik at kalde barbariske feticher. Dette udtryk for en instinktiv kunst var altid undsluppet os.

De afrikanske statuetter i gæstgiveriet sagde mig noget helt andet. Jeg blev bevæget i mit dybeste indre. Jeg bad indehaveren sælge mig dem. Han afslog først. Jeg insisterede og efter al mulig tøven, afslag og påskud gav han mig dem på den betingelse, at jeg betalte en omgang rødvin og jeg bar statuetterne væk. Noget tid efter tilbød en af min faders venner, hvem jeg havde vist mine erhvervelser at skænke mig nogle genstande han besad, eftersom hans hustru ville kaste disse rædsler ud til skidtet. Jeg gik hen til ham og tog en stor hvid afrikansk maske og 2 mægtige statuer fra Elfenbenskysten med mig. Jeg hængte den hvide maske op over sengen. Jeg var på samme tid lykkelig og forvirret, den afrikanske kunst gik op for mig i hele sin primitivitet og hele sin storhed. Da Derain ankom, blev han målløs ved synet af den hvide maske. Han var overvældet og tilbød mig 20 Francs for at afstå den til ham. Jeg afslog, men 8 dage efter tilbød han mig 50. Den dag stod jeg uden en øre og jeg slog til. Han tog genstanden med sig og hængte den op på væggen i sit studie. Da Picasso og Matisse så denne maske hos Derain blev også de helt fortumlede for den dag begyndte jagten på afrikansk kunst”.

En ny kunstart så således dagens lys. De blev under et kaldt de moderne primitive eller de vilde (fauvismen)!

Masken Maurice Vlaminck solgte til André Derain

Maurice Vlaminck selvportræt

André Derain atelier med afrikanske skulpturer og masker. Her så Picasso den afrikanske kunst og blev dybt betaget.

Matisse portrætterer sin kone inspirerede af afrikansk kunst og æstetik således som en europæer opfattede det.

Matisse fandt også inspiration i inuit masker og den danske fotograf Leo Hansens fotografier fra den 5. Thule ekspedition

Er du blevet nysgerrig så er det måske noget at læse:

André Malraux ”Mennesket og kunsten”. Gyldendal Norske Forlag Oslo 1967.

Boris De Rachewiltz ”Et møde med den afrikanske kunst”. Gads Forlag 1960. (Her i er historien om hvordan Maurice Vlaminck opdagede den afrikanske kunst).